Sætter du personlige mål, men kæmper med at nå dem?
Her får du 6 tips til, hvordan du kan optimere din målsætning og sætte personlige mål, der holder, gør dig mere glad og mindre stresset.
Som udgangspunkt, så starter gode mål med gode (og kritiske) spørgsmål – så prøv at udfordre dig selv med følgende, inden du sætter dem.
1. Sæt SMARTE mål
Et godt sted at starte, når du vil sætte mål der holder, er den udbredte S.M.A.R.T. model for målsætning (her i en fordansket og tilpasset udgave).
Kort sagt, så skal dit mål opfylde seks kriterier jf. modellen – det skal være:
- Specifikt – hvad er det helt specifikt, du vil opnå?
- Målbart – hvornår er du i mål og hvordan måler du det?
- Attraktivt – hvorfor vil du at kæmpe for at nå målet?
- Realistisk – har du de ressourcer, der skal til for at nå målet?
- Tidsbestemt – hvornår er din deadline?
2. Sæt ærlige mål
Hvis dit mål skal holde i længden, så bør det være et ærligt mål, som du virkelig mener og kan stå inde for.
Så spørg dig selv, om du for alvor mener det, og om det matcher dine værdier.
Kan du svare ja til dette, så er der meget større chance for, at du kan stå igennem eventuelle udfordringer og vanskeligheder – og at din målsætning virkelig gør dig glad i længden.
Dermed bliver det også et meget mere holdbart mål.
3. Sæt dybe mål
Endnu et punkt, som kan adskille holdbare og uholdbare mål, er deres dybde.
Spørg derfor dig selv, om dit mål i virkeligheden er overfladisk og udefrakommende – fremfor dybt og indefrakommende.
Overfladiske mål er ofte materielle (typisk dem der drejer sig om at “have” noget) og kan være en kort fornøjelse, en kort glæde, hvorefter jagten går ind på det næste (fix).
Mål der kommer af udefrakommende forventninger (typisk dem der starter med “burde” og “skulle”) er ofte ikke forankret i din egen indre lyst – derfor kan de være svære at få til at holde i længden og være nemme at gå død i.
Sætter du derimod mål, som kommer af din egen lyst og går dybt, så vil de ofte være meget mere holdbare i længden.
4. Opdel dine mål i delmål
Rom blev ikke bygget på en dag – og det behøver dine mål og drømme heller ikke blive.
Den sikre vej til at blive overmandet af din målsætning og give op er, hvis du udelukkende sætter store mål og uoverkommelige mål.
Sæt i stedet et (stort) slutmål og arbejd dig så tilbage derfra i mindre delmål i din planlægning, så du kan tage et mindre mål af gangen, når du går igang.
Det er gør din målsætning meget mere overskuelig, giver rigeligt med små sejre undervejs og mulighed for tage pauser i takt med, at du når dine milepæle.
Dermed kan du også holde energien og overblikket kørende undervejs – og det giver holdbare mål, som kan gennemføres.
5. Involver andre i dine mål
En forpligtende målsætning forpligter. Det lyder logisk, ikke?
Hvis du fortæller dine omgivelserne om dine mål, så er der større chance for, at du føler dig forpligtet til dem.
Det kan også have mange andre fordele. Du kan få input til din mål, opnå større forståelse for evt. travlhed i forbindelse med dine mål – og ikke mindst få nogen der hepper på dig og din målsætning.
At sætte forpligtende mål og få motivation til at gennemføre dem er endnu en måde at skabe holdbare mål på.
6. Få hjælp til at nå dine mål
Ligesom Rom ikke blev bygget på en dag, så er det også de færreste mål som kan gennemføres helt alene.
En coach eller mentor kan hjælpe dig med opnå dine mål og optimere din målsætning. De kan hjælpe dig med at lægge en plan og strategi, finde dine ukendte ressourcer og holde dig til ilden undervejs.
Især coaches er netop uddannet med fokus på indfrielsen af mål. De har værktøjer og metoder, som kan hjælpe dig i din proces.
6 tips til målsætning: Sådan sætter du personlige mål der holder
- Sæt SMARTE mål
- Sæt ærlige mål
- Sæt dybe mål
- Opdel dine mål i delmål
- Involver andre i dine mål
- Få hjælp til at nå dine mål
Læse mere
Du kan læse mere om personlig udvikling og arbejde og karriere her på siden.
Mere på vej
Jeg håber, at du fik noget godt ud af indlægget. Jeg følger op med flere blogindlæg, tips, råd og værktøjer.
I mellemtiden kan du følge med på instagram og facebook, så får du besked, når der kommer nye indlæg til.
De bedste hilsner,
Andreas

