Selvværd handler om den, du er, hvorimod selvtillid handler om det, du gør.
Man kan derfor sagtens have et lavt selvværd og fx føle, at man ikke har lov til at være den, man er, men samtidig kunne udføre et flot stykke arbejde, fordi man har opbygget en stor selvtillid og tro på, at man kan noget.
Netop derfor kan man nogle gange komme til at forveksle selvtillid med selvværd, når man oplever mennesker, som præsterer noget stort eller har en (indøvet) fremtoning, der virker imponerende.
De kan dog sagtens gå hjem og hade den, de ser i spejlet.
Et godt selvværd er, når man kan lide den, man er, og føler, at man godt må være tilstede i verden som den, man er.
Derfor kan selvværd også være en kompleks størrelse – og et lavt selvværd kan være en smertefuld og ensom kamp for den enkelte.
Ligesom et godt selvværd kan være en fryd, der bringer stor glæde og lykke.
Men hvor kommer selvværd fra, og hvordan påvirkes det i positiv eller negativ retning?
Det kan du blive klogere på her, hvor vi dykker ned i selvværdet.
Selvværd er din egen oplevelse af dit værd
Når du ser dig selv i spejlet eller tænker på dig selv, kommer der så positive eller negative tanker frem?
Elsker du den, du er? Eller kan du ikke lide dig selv? Har verden plads til dig? Eller føler du dig udenfor og forkert? Måske skammer du dig ligefrem?
Et godt selvværd er, når man kan lide den, man er, og føler, at man godt må være tilstede i verden som den, man er.
Selvværd kan opbygges og nedbrydes af dig selv
Når du plejer dig selv og dine behov, respekterer dig selv og grænser, og har en positiv dialog med og om dig selv, så kan du opbygge og styrke dit selvværd.
Gør du derimod det modsatte, ja, så kan du faktisk nedbryde dit selvværd.
Hvis det volder dig problemer, så kan en coach, terapeut eller psykolog hjælpe dig med at arbejde med dit selvværd og dine handle- og tankemønstre.
(Jeg er også ved at skrive en artikel om, hvordan du helt konkret kan styrke dit selvværd – følg bloggen her og på de sociale medier, så får du besked inden længe, når den lander.)
Selvværd er både indre og ydre styret
Selvværd fungerer, som så meget andet i vores sind og psykologi, i en vekselvirkning mellem den indre og den ydre verden.
Den indre dialog, som du kan have om og med dig selv, kan på den ene side styrke eller nedbryde dit selvværd, men på den anden side så kan dit selvværd også blive påvirket af dine omgivelser.
Får du fx konstant at vide af dine omgivelser, at du er “forkert”, så vil det formodentligt påvirke din indre dialog og dit selvværd i en negativ retning.
På sigt kan det blive en ond spiral, hvis man ikke gør noget for at ændre på situationen (fx ved at sige fra, sige farvel, etc.).
Selvværd kan have dybe rødder helt tilbage til din barndom
Selvværd kan også trække tråde helt tilbage til din barndom.
Oplevede du fx svigt, mangel på kærlighed og nærvær, psykisk mishandling eller andre traumer som barn, så vil det formodentlig have plantet nogle dybe spor og ikke mindst overbevisninger i dig omkring dit manglende værd (og deraf lave selvværd), som kan følge med ind i voksenlivet.
Børn lærer af omgivelserne og har brug for sikkerhed
Det skyldes, at man som barn spejler sig i sine omgivelser for lære om verden, men mindst ligeså meget for at lære om hvem man selv er – man er kort sagt en blank tavle og suger til sig, det er sådan vi mennesker fungerer, vokser og bliver til individer.
Barnet har desuden et stort (naturligt) behov for at opleve sikkerhed, hvilket både inkluderer at få stillet konkrete behov såsom daglig føde, men også det at blive mødt med kærlighed og en sikker tilknytning.
Barnet kan dog ikke rumme muligheden for at kilden til sikkerhed og overlevelse kan være farlig for det, da det simpelthen er for voldsom en tanke.
Børn udvikler om nødvendigt coping-mekanismer for at overleve
Derfor vil barnet typisk og lidt forsimplet sagt selv påtage sig skylden (med overbevisninger som “jeg er ikke værdig”, “jeg fortjener ikke kærlighed”, “jeg er forkert” osv.), som en coping-mekanisme.
Det kaldes også for en overlevelsesstrategi, selvom den på overfladen kan virke kontraproduktiv, men ikke desto mindre dæmper den barnets angst og lægger et låg på det farlige – og vil ofte følge med ind i voksenlivet i form af lavt selvværd og andre afledte mekanismer (såsom pleaser adfærd, konfliktskyhed, perfektionisme etc.).
Man kan også helt konkret som barn have fået at vide, at man er “dum”, “grim”, “svag” eller andre negative vurderinger og føle stor skam over det – og det vil så på lige fod sidde rigtig godt fast, netop fordi vi suger til os og er så formbare som børn.
Barnets coping-mekanismer bliver til den voksnes lave selvværd
Forsvaret mod alt dette – og målet med copingen – bliver kort sagt, for barnet såvel som den senere voksne, at udgå at føle angsten og smerten på ny, koste hvad det vil (fx i form af et lavt selvværd fra selvundertrykkende adfærd og undvigelse af enhver form for potentiel kritik eller afvisning).
Oplevelsen af vores forældre og de nærmeste med ansvar for vores sikkerhed og opfostring som børn har derfor stor betydning for et godt selvværd senere i livet – det kan sætte endog meget dybe spor, som det er op til det vokse barn selv at forløse med den rette hjælp og indsigt.
(Barndomstraumer er helt kapitel for sig, som jeg også forventer at skrive om inden længe her på bloggen.)
Selvværd kan gå op og ned livet igennem
Igennem livet kan vores selvværd også gå op og ned af forskellige årsager.
Måske trives du rigtig godt i dine relationer (parforhold, familie, venner, arbejde osv.) i en lang periode og kan samtidig mærke det på dit selvværd, som bare stråler.
Men pludselig sker der ændringer – måske slår kæresten op eller din ægtefælle begynder at behandle dig dårligt, en ny chef skaber et dårligt arbejdsmiljø med mobning, som river op i et barndomstraume, eller der sker noget helt tredje, som påvirker dit selvværd negativt.
Derfor er plejen af dit selvværd heller ikke en afgrænset opgave, men en livslang indsats – vedligeholdende i det daglig, såvel som akut, når det brænder på.
Selvværd kan være en drivkraft på godt og ondt
Endelig så er det er heller ikke usædvanligt, at nogle mennesker med lavt selvværd samtidig kan være utroligt drevne.
Desværre er det dog heller i usædvanligt, at præstationer og ambitioner drevet af lavt selvværd ender i stress, udbrændthed eller andre kedelige ting.
At arbejde ud fra et udgangspunkt om, at man ikke er noget værd eller god nok – og derfor føler sig nødtvunget til overbevise hele verden om det modsatte og dermed kompensere for det – kan være en (alt for) tung byrde i længden, selvom det samtidig kan have drevet en langt.
Netop derfor kan arbejdet med et lavt selvværd ikke blot bringe glæde og lykke til ens liv, men også vise sig at være en længe ventet forløsning på ens stress.
Læs mere
Læs mere om selvværd og hvordan du kan styrke dit selvværd her på siden.
Mere på vej
Jeg håber, at du fik noget godt ud af indlægget. Jeg følger op med flere blogindlæg, tips, råd og værktøjer.
I mellemtiden kan du følge med på instagram og facebook, så får du besked, når der kommer nye indlæg til.
De bedste hilsner,
Andreas
